Vi kan høre Henrik på radioen og det betyder at han nok er tæt på sidste ben hvor han så har 60km øst fra at være hjemme. Sidste nyt er at henrik melder 10min til han er hjenne! HM..mm det er vist gået stærkt.
Arne og Peter er på vej nordpå og mangler vel ca. 80 km, så med lidt held er de hjemme om under en time.
Det bliver spændende at se hvordan det er gået. Trekkingen fortæller at de begge ligger i front i klassen.
onsdag den 3. august 2011
Dag 3 Så flyver vi igen og kl er 13:30!
Vi har fejret Peters 1. plads og ærgret os sammen over Arnes uheld igår, hvor han snittede et forbudt område øv øv. Henrik var ikke helt tilfreds med sin præstation, men samlet har han en 5. plads, så.... Peter fører i 18m klassen og Arne kommer igen, så kan de læ.... .
Vejret idag er som i en billedbog for svæveflyvere. 3-4/8 cu i 12-1400m, men bliver givetvis bedre endnu op af dagen.
Henrik skal nordpå på en 453 km opgave og er gået ud på den kl.12:36
Arne gik kl. 13:01 og Peter kl. 12:59. De er lige nu 50-60km ude ved 1. vendepunkt. De taler om 2-3 meter.
Deres opgave går sydpå ned i Polen og er på 473km.
Vi tror det går godt for dem, da de tilsyneladende har hentet den flok der gik lidt før dem.
Vi tror de vil flyve med godt 100km/t i snit igen idag.;~).
Vejret idag er som i en billedbog for svæveflyvere. 3-4/8 cu i 12-1400m, men bliver givetvis bedre endnu op af dagen.
Henrik skal nordpå på en 453 km opgave og er gået ud på den kl.12:36
Arne gik kl. 13:01 og Peter kl. 12:59. De er lige nu 50-60km ude ved 1. vendepunkt. De taler om 2-3 meter.
Deres opgave går sydpå ned i Polen og er på 473km.
Vi tror det går godt for dem, da de tilsyneladende har hentet den flok der gik lidt før dem.
Vi tror de vil flyve med godt 100km/t i snit igen idag.;~).
Dag 2: Glæder og ærgelser
Dagen endte rigtigt godt for Peter og rigtigt skidt for mig.
Vi var før starten enige om, at vi skulle gå efter en hjemkomsttid til ca. kl. 17 idet Henriks erfaringer og analyser herfra viser, at dem der vinder typisk er kommet hjem omkring denne tid. Konsensus var, at vi kunne regne med ca. 110km/t. Jeg håbede naturligvis på mere men det var nok fornuftigt ikke at skrue forventningerne for højt i vejret hvorfor en afgang på de 400km kl. 13-13:15 nok var fornuftigst.
Efter opslæbet kunne jeg konstatere, at stigværdierne i det iøvrigt ellers udemærkede vejr var på ca. 1,5-2m/s med 1.100m base og med lidt baglæns regning i LX-9000'eren meldte jeg til Peter, at jeg ville gå ca. 13:15 og at jeg var godt placeret i den nordlige ende af startlinjen op mod vinden.
Da tidspunktet nærmede sig kaldte jeg Peter op men han oplyste at han nu var 20km ude på første ben og han først ville starte kl. 14.
Jeg følte uret tikke og da skyerne ikke var helt velformede frygtede jeg lidt at der kunne ske en overudvikling. som sagt så gjort: 13:17 stak jeg næsen over startlinjen i selskab med Hollænderne. Det gik egentligt godt selvom der skulle krydses lidt men jeg behøvede ikke at kurve. Kort efter meldte Peter at han startede blot 10min senere og i selskab med Polakkerne.
Efter første vendepunkt blev det svært trods de fine cu'er. Jeg trak ind mod skovene vest for Kaunas TMA'en medens jeg løbende gav Peter meldinger. På dette tidspunkt var jeg alene da Hollænderne havde valgt en anden rute. Små 30km før 2. vendepunkt så jeg en gaggle af 18m der pludselig trak op øst for mig i bedre termik. Pokkers - hentet! Da deres bobbel var stærke end min gik jeg kraftigt af kursen for at etablere mig der også - og det var sådan set godt nok. Jeg kaldte igen Peter og han var nu ca. 5-6km bag mig. Fuldt tanket til 600kg havde jeg fornøjelsen af, at komme ind i bunden af gagglen og på forunderlig vis trække ud på benet igen 100m over de fleste. Her dukkede polakkerne og Wolfgang pludselig også op. På benet ind til vendepunktet delfinerede jeg sammen med Polakkerne og vi fik på denne måde slidt gagglen over i flere dele i løbet af ca 20km.
Men nu blev det meget interessant. Der var en større overudvikling igang inde i Kaunas TMA'en der skyggede langt mod nord og øst. Der blev nu pludselig langt mellem sunde cu'er medens de få der var tilbage havde karakter af gammel konvektion. Hmm. Langt mod nord skinnede solen stadig men det virkede for langt væk og for meget ud af kurs.
Lidt sol på noget der lignede en mineby, Keidainiai (udtal det, hvem der kan), så godt ud. Det lå på kanten af Kaunas TMA B...og A men jeg bedømte at der var plads nok og et fint udgangspunkt for et langt glid under overudviklingen til en solplet ca 30km længere fremme hvor der altså bare måtte komme termik. Her mødte jeg en større gruppe 15m fly og enkelte 18m fly der var startet tidligt. Det gik fint op ad. Da jeg rettede ud så jeg at den lille solplet 30km længere fremme ganske rigtigt var ved at være klar.
Hvad jeg bare ikke vidste var, at jeg lige præcis snittede det nordøstligste hjørne af Kaunas TMA A da jeg rettede ud af boblen. Jeg havde checket mine kort men fejlbedømte afstanden. Og for at gøre ondt værre: I al trafikken inde i boblen må jeg have kvitteret for alarmen for at være tæt på TMA'en. Resultatet var at jeg fløj ca. 2km og 1km inde inden jeg kom ud. Ingen diskussion.
Men bortset fra det: boblen 30km længere fremme var præcis så god som jeg håbede og det gav et godt ben hen til 10km før 3. vendepunkt. Her måtte jeg dreje rundt om hjørnet af Kaunas TMA A for at få fat men det var til gengæld også en rigtig god bobbel. Ind og vende i god højde. Peter meldte nu jublende, at han havde fået kontakt med Polakkerne og ville gerne vide mere om min bobbel. På benet mod syd kunne jeg melde at det så rigtigt godt ud, men at det var svært at få fat. Jeg gled faktisk over 40km fra 1.200m til 500m inden jeg fik fat i over kuperet skov og sø. Herfra gik det dog stærkt og stigværdierne blev markant bedre igen. Skønt!
Jeg var mutters alene da jeg vendte sidste vendepunkt og fik iøvrigt en smuk oplevelse da jeg to et par ekstra omgange for at være sikker på slutglidet : en flok på mindst 100 storke i to store gaggles lå lige over mig og kurvede tæt.
Herefter blot et spændende slutglid hvor man må stole på sin LX-9000 for jeg havde ikke set slutglid fra denne retning før. Holdepunkter i landskabet havde jeg dog styr på men alligevel.
Som første mand hjem i hele feltet havde jeg flyvepladsen for mig selv. Trafiklederen svarede ikke engang og jeg kunne rulle helt op til vandpåfyldningen, noget min hjælper Allan værdsætter.
Herefter fulgte spændende 14 minutter før de andre begyndte at dukke op. Jeg havde klart fløjet hurtigst med Peter som en super nr. 2 - en super dag for os i 18m klassen.
Men - så sprang bomben: jeg havde været i forbudt luftrum og jeg blev teknisk set udelandet efter sølle 229km. Jeg blev ret overrasket og meget skuffet. Overrasket fordi jeg vitterligt ikke anede at jeg havde været så tæt på. Det her koster mig den reelle chance for at vinde EM.
Efter en lang nats søvn er jeg stået op til en kold og solrig morgen. Idag skal de have bank.
Vi var før starten enige om, at vi skulle gå efter en hjemkomsttid til ca. kl. 17 idet Henriks erfaringer og analyser herfra viser, at dem der vinder typisk er kommet hjem omkring denne tid. Konsensus var, at vi kunne regne med ca. 110km/t. Jeg håbede naturligvis på mere men det var nok fornuftigt ikke at skrue forventningerne for højt i vejret hvorfor en afgang på de 400km kl. 13-13:15 nok var fornuftigst.
Efter opslæbet kunne jeg konstatere, at stigværdierne i det iøvrigt ellers udemærkede vejr var på ca. 1,5-2m/s med 1.100m base og med lidt baglæns regning i LX-9000'eren meldte jeg til Peter, at jeg ville gå ca. 13:15 og at jeg var godt placeret i den nordlige ende af startlinjen op mod vinden.
Da tidspunktet nærmede sig kaldte jeg Peter op men han oplyste at han nu var 20km ude på første ben og han først ville starte kl. 14.
Jeg følte uret tikke og da skyerne ikke var helt velformede frygtede jeg lidt at der kunne ske en overudvikling. som sagt så gjort: 13:17 stak jeg næsen over startlinjen i selskab med Hollænderne. Det gik egentligt godt selvom der skulle krydses lidt men jeg behøvede ikke at kurve. Kort efter meldte Peter at han startede blot 10min senere og i selskab med Polakkerne.
Efter første vendepunkt blev det svært trods de fine cu'er. Jeg trak ind mod skovene vest for Kaunas TMA'en medens jeg løbende gav Peter meldinger. På dette tidspunkt var jeg alene da Hollænderne havde valgt en anden rute. Små 30km før 2. vendepunkt så jeg en gaggle af 18m der pludselig trak op øst for mig i bedre termik. Pokkers - hentet! Da deres bobbel var stærke end min gik jeg kraftigt af kursen for at etablere mig der også - og det var sådan set godt nok. Jeg kaldte igen Peter og han var nu ca. 5-6km bag mig. Fuldt tanket til 600kg havde jeg fornøjelsen af, at komme ind i bunden af gagglen og på forunderlig vis trække ud på benet igen 100m over de fleste. Her dukkede polakkerne og Wolfgang pludselig også op. På benet ind til vendepunktet delfinerede jeg sammen med Polakkerne og vi fik på denne måde slidt gagglen over i flere dele i løbet af ca 20km.
Men nu blev det meget interessant. Der var en større overudvikling igang inde i Kaunas TMA'en der skyggede langt mod nord og øst. Der blev nu pludselig langt mellem sunde cu'er medens de få der var tilbage havde karakter af gammel konvektion. Hmm. Langt mod nord skinnede solen stadig men det virkede for langt væk og for meget ud af kurs.
Lidt sol på noget der lignede en mineby, Keidainiai (udtal det, hvem der kan), så godt ud. Det lå på kanten af Kaunas TMA B...og A men jeg bedømte at der var plads nok og et fint udgangspunkt for et langt glid under overudviklingen til en solplet ca 30km længere fremme hvor der altså bare måtte komme termik. Her mødte jeg en større gruppe 15m fly og enkelte 18m fly der var startet tidligt. Det gik fint op ad. Da jeg rettede ud så jeg at den lille solplet 30km længere fremme ganske rigtigt var ved at være klar.
Hvad jeg bare ikke vidste var, at jeg lige præcis snittede det nordøstligste hjørne af Kaunas TMA A da jeg rettede ud af boblen. Jeg havde checket mine kort men fejlbedømte afstanden. Og for at gøre ondt værre: I al trafikken inde i boblen må jeg have kvitteret for alarmen for at være tæt på TMA'en. Resultatet var at jeg fløj ca. 2km og 1km inde inden jeg kom ud. Ingen diskussion.
Men bortset fra det: boblen 30km længere fremme var præcis så god som jeg håbede og det gav et godt ben hen til 10km før 3. vendepunkt. Her måtte jeg dreje rundt om hjørnet af Kaunas TMA A for at få fat men det var til gengæld også en rigtig god bobbel. Ind og vende i god højde. Peter meldte nu jublende, at han havde fået kontakt med Polakkerne og ville gerne vide mere om min bobbel. På benet mod syd kunne jeg melde at det så rigtigt godt ud, men at det var svært at få fat. Jeg gled faktisk over 40km fra 1.200m til 500m inden jeg fik fat i over kuperet skov og sø. Herfra gik det dog stærkt og stigværdierne blev markant bedre igen. Skønt!
Jeg var mutters alene da jeg vendte sidste vendepunkt og fik iøvrigt en smuk oplevelse da jeg to et par ekstra omgange for at være sikker på slutglidet : en flok på mindst 100 storke i to store gaggles lå lige over mig og kurvede tæt.
Herefter blot et spændende slutglid hvor man må stole på sin LX-9000 for jeg havde ikke set slutglid fra denne retning før. Holdepunkter i landskabet havde jeg dog styr på men alligevel.
Som første mand hjem i hele feltet havde jeg flyvepladsen for mig selv. Trafiklederen svarede ikke engang og jeg kunne rulle helt op til vandpåfyldningen, noget min hjælper Allan værdsætter.
Herefter fulgte spændende 14 minutter før de andre begyndte at dukke op. Jeg havde klart fløjet hurtigst med Peter som en super nr. 2 - en super dag for os i 18m klassen.
Men - så sprang bomben: jeg havde været i forbudt luftrum og jeg blev teknisk set udelandet efter sølle 229km. Jeg blev ret overrasket og meget skuffet. Overrasket fordi jeg vitterligt ikke anede at jeg havde været så tæt på. Det her koster mig den reelle chance for at vinde EM.
Efter en lang nats søvn er jeg stået op til en kold og solrig morgen. Idag skal de have bank.
Abonner på:
Opslag (Atom)