Så kom vi igang med dag 1 her til EM i Lituaen. Og der blev lagt ud med en del ravage i feltet.
Der var forcastet CB'ere ved 15.30 tiden, begyndende på højde med Kaunas. Og da alle klasser fik Assigned Area Tasks (AAT) kiggede alle dybt i krystal kuglen for at lure om der overhovedet var tid til nogen taktik idag. Der var bred enighed om, at dette nok var en dag der ikke måtte tabes men omvendt ikke nødvendigvis skulle vindes.
Efter et par udsatte starter kom vi endeligt igang 13:15. Peter og jeg i hver sin 600kg tunge 18m (PE og SJ) og Henrik i sin 5A. Interessant at blive slæbt med svage 120km/t bag en Wilga der ikke stiger bedre end ca. 300m for hver 3-5km over skov, flod og kuperet terræn. Det er lidt tyndt med optioner i den højde. Da slæbeflyet vendte rundt mod pladsen og endeligt satte os af i 600m var vi stort set i den flossede base. Javel ja, det skulle altså være sådan en dag.
Men ok, det løftede fint og vi gik alle ret hurtigt ud på opgaven. Peter valgte at gå rundt efter at have startet samtidigt med mig. Jeg kunne melde om skygade flyvning hele vejen ud mod vest langs med Kaunas TMA'en i ca. 8-900m og 130km/t og godt ud i første areal. Rundt om overudviklede vejret og brød ned i større eller mindre omfang. Så da jeg havde fløjet en større gruppe op blev gode råd dyre for der var fuldstændigt regnet dødt mod nord de næste vel 30km og dét havde vi ikke højde til. Mod vest lokkede en skygade i Kaliningrad men her blev vi nok skudt hvis vi gik derind. Forsigtigt - meget forsigtigt, gled jeg mod nord sammen med en mindre gruppe og en længere hale efter os. Vi blev dog tvunget til at stoppe op med valget om at gå tilbage eller lande ude mod nord medens vi håbede på at solen fik magt igen. Det tog vel 35min! I mellemtiden havde Peter hørt min advarsel og havde brudt af i tide og kunne således med lidt hiv og sving vende andet areal ved at snige sig op mod øst. Han fik på benet mod syd kontakt med min gaggle og kom lavt ind under os fra det nordlige areal og kunne derefter fortsætte mod syd og 3. areal medens vi kæmpede os langsomt derop.
Vejen tilbage gik lidt hurtigere da solen nu havde fået lidt mere magt. Dog kunne Peter nu melde at det var blevet mere kompliceret mod syd. Igen måtte jeg stoppe op og kæmpe i 4-500m for at få højde til at gå ind til en cu der var ved at blive til en cb'er. Her fik jeg dog fint fat men nu var de 2:30 også næsten udløbet og det handlede derfor blot om at snitte den sidste sektor og så hjemad uden for meget overtid. Det blev et spændende glid og et par climbs i styrtende regn inden jeg kom fri og kunne se hjemover de sidste 50km over skove og floder og kuperede firmærkemarker (uargh!). Slutglidet var dog uproblematisk og startede vel 40km ude hvor jeg kunne delfinere lidt. Selve finalen var lidt interessant idet pladsen er omkranset af træer på 2½ side og det resterende har et terræn med lidt skov og andet der skråner ned fra vel 30-40m. I konkurrenceledelsens uendelige visdom havde man oprindeligt valgt at bruge 3km ankomst cirkel men havde til sidst besluttet sig for at en klassisk ankomstlinje. De sidste ca. 2km foregik således over en bakkekarm med træer til begge sider og fuld knald på.
Men selvom det var en langsom dag for mig var det en fin dag for danskerne: Henrik blev nr. 6 i 15m klassen og Peter blev nr. 2 i vores 18m klasse medens jeg selv blev nr. 13 af 29 - medens 14 udelandede! Pyha. Der er nogen der skal trække sig op ved håret de kommende dage efter idag.
Men ok - vejrudsigten de kommende dage ser rigtig fin ud og vi skal nok få nogle lange opgaver. Vi glæder os!
